This event has passed
Saturday 4th of March 2023
20:00 to 23:59
120 / 140 DKK
Så er der dobbeltkoncert med anmelderroste Modest og Trader.
——————————————
• Døre: 20:00 / Show: 20:30
• Billetter: 120 kr. forsalg / 140 kr. dørsalg
• Billetlink: https://ticket.livebackend.com/huset/e/trader-modest-2
——————————————
Modest
Modest er Jacob, Julius, Stinus og Jakob og er et rockband fra Aarhus. Deres første udgivelse “Pretty Sure it’s Honest” udkom i 2017 og samme år spillede de bl.a. på SPOT- og Roskilde Festival. I 2019 udkom EP’en “For the Better” og i 2022 udkom deres debutplade “Friend” på Part Time Records. Sidste gang bandet var i aktion var til P6BEAT Rocker Koncerthuset på baggrund af flere sange i rotation på kanalen. Om den kommende koncerter i Basement siger bandet:
"Vi elsker at spille koncert - vi nyder meget at gøre det sammen med hinanden, og det er så dejligt at vise sin musik frem til dem, der kommer med som publikum - vi føler os rigtig meget i live og vi gør os mega umage. Især da vi udgav Friend føler vi at vi blev lidt ekstra seje til at spille koncert, så vi glæder os til at få luftet guitarene! I kan nok godt regne med en masse sange fra de forskellige udgivelser, og så vil vi også rigtig gerne spille nogle helt nye sange - det bliver rigtig spændende og rart og rocket!"
Lyt: https://modest8k.bandcamp.com/
Trader
Trader er et dansk rockband lokaliseret i Aarhus, som har eksisteret siden 2019. Bandet spiller ærlig, ligefrem og eksplosiv indierock, hvor støj og dissonans formår at fremstå smukt og melankolsk.
Trader består af sanger og guitarist Anders Ahle, bassist Joakim Johnsen og trommeslager Kristian Vissing, et klassisk rocktrio setup hvor bands som Dinosaur Jr. og Yo La Tengo står som klare referencer. Trader har med deres nyeste udspil, “Their Best Work So Far”, gjort mere plads til uptempo beats og melodiske guitarriffs. Dette skaber et mere dynamisk og nuanceret lydbillede, hvor også pop-elementer er tilladte, med støjende guitarpassager i kombination med fængende melodier.
Albummet blev indspillet i det legendariske Silence Studio i Sverige - en gammel renoveret skole i to etager, skjult i skovene omkring den lille by, Koppom. Det var det perfekte sted for Trader at isolere sig selv og kaste al energi og tid ind i musikken.
Trader tager på turné i foråret og kommer forbi flere spillesteder i Danmark men også Tyskland, Holland og Belgien. Live er Trader sammentømrede og intense, som et musikalsk godstog, der langsomt kører publikum over - i særdeles positiv forstand.
Lyt: https://trader-band.bandcamp.com/
Love People
Love People er en pop-duo bestående af Esben Hjort (vokal, trommemaskine, mundharpe, keyboard) og Christian Kier (vokal, akustisk guitar).
Det musikalske univers kan bedst beskrives som en art renæssance-pop. Den indrammer de to medlemmers mange tænkte tanker og gjorte erfaringer fra livets underfundige lomme, der et sted på kanten af udlevet ungdom, men hvor de naive forestillinger om fremtidens frembringelser stadig producerer sult og kraft. Intention bag lyden og lyrikken er stor som et kontinent, mens tonerne dog fanger lytteren an med en lethed, som både rummer nostalgiens glinsende skær og samtidens længsel efter lyse tider og storhed.
De harmoniske – måske endda sofistikerede – strøg minder lytteren om kærlighed og livets flertydighed og er ikke mindst et vidnesbyrd om et mangeårigt venskab.
Lyt: https://soundcloud.com/love-people-839370435