This event has passed
Thursday 27th of October 2022
20:00 to 23:00
Free
Dør kl 20:00
Show kl 20:30
Fri entre
__________________________________________________________________________
På aftenen giver Ida Duelund, Mavourneen, Music By Idiots et show. Der er bar og DJ før, under og efter.
Vinyl og T-shirts kan købes på aftenen, over nettet eller i udvalgte pladebutikker i København, Århus og Odense fra d. 27 oktober.
___________________________________________________________________________
Det har været noget af en tour de force, en sand elefant fødsel, men "for real" nu er den her, vores debut album "Tiden Lyver". Kom og fejre det med os.
___________________________________________________________________________Ida Duelund
Ida Duelund er en generøs og kompromisløs musiker, som emmer af nærvær. Når hun spiller solo, lader hun sin kontrabas og vokal udfolde sig, som de vil. Nysgerrigt og sikkert boltrer hun sig i et frit musikalsk univers af improvisation, langstrakte støj flader, imaginære sprog, surrealisme og sange. Sange skrevet på forhånd, og sange skrevet på scenen.
Hun er som bassist og komponist en aktiv del af den danske musikscene (Barbro, Jomi Massage, Baby in Vain, Emma Acs, Folkeklubben m fl) og blev for sit seneste års arbejde nomineret til en Steppeulv (Den Danske Kritikerpris) 2022 i kategorien ‘Årets Musiker’. Hun udgør sammen med violinist Maria Jagd den eksperimenterende stryger duo Lueenas. Som komponist skriver hun fast musik til dansekompagniet The Nordic Beasts og derudover til film (Danmarks Radio, Nationalmuseet, Martin de Thurah m fl).
Online: https://linktr.ee/idaduelund
___________________________________________________________________________
Music By Idiots
Music By Idiots er avant rock’n roll.
I et udgangspunkt, der har mere tilfælles med art-rock og postpunk end med den gængse strøm af dansksproget retro rock og pop.
Et album med sangtitler som "Brutal Ungdom (Borderlinien)", "Alle har deres eget helvede, skat", "Til Jord" og "Kom du her". Sange der handler om at leve i denne verden med tynd og hullet hud.
På Tiden Lyver møder du et dybt personligt og vedrørende dansk tekstunivers fra følelsernes overdrev af lyst, kærlighed, desperation og længsel. Musikalsk er Tiden Lyver et snublende kaos, såvel som den store popsang. Fandenivoldsk og uden filter i ord og lyd.
Produceret af Nis Bysted/Anders Rex/Martin Funder.
___________________________________________________________________________
Bag kunstnernavnet MAVOURNEEN blander Hans Gustav Björklund Moulvad og Benedicte Pierleoni-Nielsen (Baby in Vain, Brimheim m.fl.) lydmure, aggression og melankoli sammen i en smeltedigel af støj og intensitet. I foråret 2020 udgav duoen EP'en, 'Carnivore Sky', som blev indspillet i Sonic Youths studie i New York i samarbejde med Steve Shelley (Sonic Youth) på trommer, Jared Artaud (Alan Vega, The Vacant Lots) som producer og grammyvinder Ted Young som tekniker.
Allerede inden udgivelsen havde
Mavourneen har allerede spillet koncerter i hele landet bl.a. som support for Gang of Four og Viagra Boys og har gæstet en række danske festivaler inklusiv SPOT og UHØRT Festival. Bandet er nu i fuld gang med produktionen af deres debutalbum som produceres og mixes af Nis Bysted (Iceage, Liss, First Hate, etc).