Highpass

Basement

Afslag.

This event has passed

Afslag.

Host

Basement

City

Copenhagen, Denmark

Type

Art

Start

Thursday 22nd of June 2023 at 17:00

End

Friday 23rd of June 2023 at 21:00

Afslag.
- en performanceinstallation om afslag og (af)magt

----

Støttet af Konsul George Jorcks og hustru Emma Jorcks Fond

----

Afslag. er en samling af kunstneriske værker, der alle omhandler afslagets magt. Som publikum træder du ned i Basements rå undergrundslokaler og er fri til at gå på opdagelse mellem værkerne - både dem der er stillestående og dem der selv går rundt iblandt jer.

Teaterkollektivet MAGMA har sammensat 20 kunstnere fra musikkens, videokunstens, billedkunstens og scenekunstens verden og skabt en performanceinstallation om det, du helst vil undgå; afslag.

----

Varighed: Ca. 60 minutter

Minimumsalder: 13 år

OBS: Oplevelsen er desværre ikke for gangbesværede

Billetter:
https://www.yourticket.dk/arrangementer/?s5=695

----

I udstillingen stifter du bekendtskab med værker om ængsteligheden, vreden, chokket og misundelsen. Som du bevæger dig videre i installationen træffer du bitterheden, depressionen og dødsdruk, og rundt om hjørnet, midt i murbrokkerne fra en pludseligt sammenstyrtet fremtid, titter håbet, handlekraften og lettelsen frem.

Som gæst i undergrunds-udstillingen vil du ikke blot møde dem, der får afslag - men også dem, der giver det. I sanselige, musikalske og magtliderlige møder med afslagets mange facetter stiller vi dig spørgsmålet: Hvor i magthierarkiet befinder du dig egentlig selv som gæst i afslagets verden? Er det dig, der får frataget sociale, økonomiske og politiske muligheder, når den forkerte mail tikker ind - eller er det dig, der sender mailen og afgør de andres skæbne?

----

MAGMA er et teaterkollektiv, der består af 6 medlemmer og en stor skare af samarbejdspartnere fra det københavnske vækstlag. De har fået afslag fra Statens Kunstfond, Den Danske Scenekunstskole, jobs, musik- og filmskoler, open calls, erhvervsuddannelser, kurser, kærester, boligmarkedet og stort set alle de fondsbevillinger, de nogensinde har søgt.
De er dog ved godt mod og glæder sig til at åbne dørene til deres hidtil største og mest omfattende performance.

----

KREDITERING

Koncept og iscenesættelse: Katinka Hurvig Møller
Tekst: De medvirkende performere
Scenografi: Kristina Freese
Video- og lysdesign samt teknisk afvikling: Alexander Tofteskov Hjalmarsson
Lysdesign: Carl Asmussen
Rekvisitter: Stine Stub Nielsen
Kostumer: Johanne Rentse Kjeldsen
Dramaturgisk Konsulent: Barbara Rousset
Korarrangement og -ledelse: Laura Olivia Dollerup
PR: Bryce Karnikar
Forestillingsledelse: Anna Gohr
Producent og produktionsledelse: Lasse Mol

Performere:
Amanda Rosendal
Astrid Birkebæk
Emil Nygård
Freja Rosenlund Nielsen
Iben Damkjær
Stine Stub Nielsen
Tanja Møller Jensen

Kor:
Amanda Engbo
Astrid Bondo
Laura Olivia Dollerup
Julie Schreiber Andresen

Tak til:
René Bondy
Signe Kejlbo
Bastard Café
Rundetaarn

----

Forestillingen er produceret af MAGMA

Close