This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Thursday 4th of May 2023
20:30 to 01:00
120 DKK
Dyk ned i Atusjis nørklede indie-pop og R&B-produktioner, når den dansk-japanske sanger og sangskriver lægger vejen forbi Loppen med sine charmerende sange og nuancerede vokaludfoldelser torsdag d. 4. maj med TEX som special guest og DJ-set fra First Flush.
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/atusji-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/atusji
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
En sæbekasse stiller du dig op på, når du vil hæve dig over mængden og gøre opmærksom på dig selv. Dansk-japanske Terkel Atsushi Røjle (han/ham) a.k.a. Atusji har en anden type sæbekasse. Den har form som albums fyldt med musik. Atusji afsøger, hvor musikken kan vokse hen, når man gøder den med R&B, indie og singer-songwriter-tradition.
Svaret finder du i trilogien 'Soapbox, Vol. 1, 2 og 3', som han løbende har udgivet over tre år. Hvert udspil føjer nye facetter til Atusjis musik, som fungerer som en slags åben dagbog fyldt med hemmeligheder, auto-tune, og melankoli.
Atusji har høstet gode anmeldelser i danske dagblade såsom Politiken og Soundvenue, haft musik med i Netflix-serien Terrace House, samt spillet Roskilde Festivals Rising-scene, været blandt Vegas Udvalgte, givet koncert på Spot-festival og været flittigt spillet på P3 og P6.
"... hans særegne cocktail af blandt andet indierock, powerpop og r’n’b viser en original kunstner, som fuldt fortjent skulle have sin debut på Roskilde Festival" - Soundvenue (4/6)
I løbet af 2022 har Atusji udgivet et par singler som foreløber for en EP, der lander i 2023. Der er i det hele taget masser af ny musik på vej, som vi får lov til at høre live på Loppen d. 4. maj!
TEX
Bevæbnet med en stemme, der i løbet af et øjeblik kan forvandle sig fra de kriblende dybder til en delikat, blød falset, kreerer svenske Tex de skønneste, små-psykedeliske indiepop-perler, mens han udforsker sine egne oplevelser med hjertesorg og kærlighedsforhold.
Førstesinglen "Skyline" blev fulgt op af hans selvbetitlede debut-EP, der udkom d. 7. juli, og blev akkompagneret af en fascinerende video til den mindst ligeså fascinerende single "Sound of You", som har fået flotte ord med på vejen fra bl.a. Clash Magazine og i øvrigt er blevet spillet flittigt på P6 Beat i løbet af sidste sommer.