Highpass

Musik Loppen

Steve Gunn & David Moore (US) + Rune Søltoft // Loppen

This event has passed

Steve Gunn & David Moore (US) + Rune Søltoft // Loppen

City

Copenhagen, Denmark

Type

Concert

Date

Thursday 6th of April 2023

Time

20:30 to 01:00

Price

160 DKK

Oplev den opfindsomme og produktive guitarist og sangskriver Steve Gunn, når han og Bing & Ruth-pianisten David Moore lader deres ambiente og meditative stemninger smelte sammen live på Loppen torsdag d. 6. april med danske Rune Søltoft som special guest.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 160 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/gunn-moore-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/steve-gunn-david-moore
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Med en lang række anerkendte albumudgivelser indenfor singer-songwriter-genren, har den Brooklyn-baserede guitarvirtuos, Steve Gunn, fået opbygget et solidt ry for sine improvisationsevner, og fremmaner utroligt smukke, momentane lydlandskaber i sin musik.

David Moore er komponist og pianist, og måske vigtigst af alt manden bag det minimalistiske ambientprojekt Bing & Ruth, der med vidt forskellig orkestrering har undersøgt mulighederne minimalistisk musik gennem fire album - de sidste to via det anerkendte label 4AD.

'Let the Moon be a Planet' er en samling af improvisatoriske udvekslinger mellem klassisk guitar og klaver og et mødested, hvor to kunstnere lærer hinanden at kende gennem instrumental dialog uden at en eneste forventning distraherer dem fra glæden ved samarbejdet og dets åbne muligheder.

"... a gorgeous, glacial revery" - The FADER (om første udspil fra 'Let the Moon be a Planet')

Projektet er omgivet af en aura af gensidighed og udsprang af en invitation til at skabe forbindelse mellem to New York-baserede musikere, der beundrede hinandens arbejde, men som aldrig havde mødt hinanden. 'Let the Moon be a Planet' er en ode til eksperimentering frem for resultat, der kaster lys over introspektionens hjørner og indfanger de mønstre, der flimrer indeni.

Det første udspil fra albummet hedder "Over The Dune" og blev udvalgt som en 'Song You Need' af The FADER. Albummet udkommer d. 31. marts via RVNG Intl., og kort efter kan du opleve den amerikanske duo live på Loppen torsdag d. 6. april.

RUNE SØLTOFT
De seneste år har den aalborgensiske musiker, producer og multiinstrumentalist, Rune Søltoft, blomstret i det danske vækstlag med en række forskellige musikprojekter og bands (Rýk, LEENZE m.fl.). Under eget navn skaber Rune Søltoft en musik, der bevæger sig indenfor eksperimenterende produktioner, hvor konceptuelle loops og akkordrundgange forener sig dynamisk med manipulerede field recordings, og inspirationen fra både klassisk og elektronisk musik får lydbilledet til at gå op i en højere enhed.

Musikken afspejler sig i ambient universet, og et stort valg af både klaver, strygere og synthesizers blandet sammen i smukke lydlandskaber og rumklang får både tid og sted til at gå i stå. Sidste år udgav Søltoft sin debut 'Connectedness' - et album med seks taktløst komponeret numre inspireret af mange af de små detaljer og sammensætninger mellem naturen og mennesket.

Lige nu arbejder Søltoft på sit nye værk 'The Quasar Center', som forventes at blive udgivet i 2023.

Close