This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Tuesday 20th of September 2022
20:30 to 23:00
120 DKK
Sydlondon-rapperen Wu-Lu blander punk med hiphop og en skarp politisk stemme, og med sit debutalbum på WARP Records, Loggerhead, taler han råt og uden omsvøb om sociale uretfærdigheder. Det er lyden af London anno 2022, og lyden er intens. Oplev den brillante britiske rapper på Loppen d. 20. september.
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: bit.ly/wu-lu-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/wu-lu
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
”Life is hard, but this record will help you through.” Sådan præsenteres de 12 varme tracks fra produceren, multiinstrumentalisten og vokalisten, Wu-Lu, der har kreeret et album med rødder i dybdeladet post-punk, skatepunk, screamo og hiphop.
Wu-Lu, med det borgerlige navne Miles Romans-Hopcraft, voksede op på en musikalsk diæt bestående af jazz, jungle, drum ’n’ bass, hiphop, grunge og punk, og dén altædende musikalske appetit sidder tydeligvis i forsædet på Loggerhead.
Det alsidige og genrebøjende album danner et grungy og postpunk'et billede af lyden af det moderne London, og teleporterer dig samtidigt til en tid mellem Factory Records i de mørke 80'ere og klassiske album fra DJ Shadow eller tidlig 90'er Slipknot. Wu-Lu trækker elegant fra fortiden og omformer det til nutid.
”It contains songs about anxiety, guilt, and finding a way through the fear by facing it off and shouting it out – and by looking out for each other.”
Live er Wu-Lu kendt for at have en ekstra mikrofon på scenen, så alle der har brug for at skrige, kan komme og skrige (inspireret af den Dan Carey-producerede Scotti Brains). 2022 kræver sammenhold, som han siger, så kom og skrig dine lunger ud med resten af Loppen, når Wu-Lu indtager scenen til september.
Support: HALINA
HALINA er sangskriver og producer fra Leeds, men nu baseret i det sydlige Østlondon. Hendes grublende, fragmenterede sange er baseret på smadrede beats, skæve melodier og soniske landskaber. Inspirationen henter hun fra sin opvækst med rødder i reggae, dub, new wave, punk og soul.
HALINAs debutplade ’The Game’ blev udgivet i september i år, og er co-produceret af hendes faste samarbejdspartner Saint Jude. Projektet er et smeltedigel af inderlig lyrik, sarte synths og percussion.