Highpass

Musik Loppen

Farida Amadou (BE) // Loppen x Future Sound of Jazz

This event has passed

Farida Amadou (BE) // Loppen x Future Sound of Jazz

Date

Tuesday 5th of July 2022

Time

20:30 to 01:00

Price

130 DKK

Forankret i den fri improvisation og med en baggrund i både hip hop og punk formår belgiske Farida Amadou at fremmane uforudsigelige, støjende og overjordiske lydbilleder, der har vækket interesse hos prominente musikere som Thurston Moore, Steve Noble og Moor Mother. Tirsdag d. 5. juli kan Amadou opleves solo for første gang på dansk jord, når hun gæster Loppen under Copenhagen Jazz Festival 2022.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 130 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/farida-amadou-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/farida-amadou
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Farida Amadou (f. 1989) er en af de fremadstormende navne på den europæiske fri impro- og eksperimentalscene. Hun er baseret i Liège og har bevæget sig inden for jazz, hip hop og punk, bl.a. som bassist i det internationalt anerkendte belgiske punkband Cocaine Piss, inden hun valgte at fokusere på freejazz og impro, hvor hun blandt andet har optrådt i sammenhæng med veteraner som Steve Noble, Thurston Moore og Peter Brötzmann, samt den nye generation af musikere som Mette Rasmussen, Chris Pitsiokos, Linda Sharrock og Jerusalem in My Heart.

Desuden giver Farida Amadou en del solokoncerter, hvor hun med ‘udvidede teknikker’ udnytter det soniske, rytmiske og harmoniske potentiale af bassen, der skaber et kosmisk og overraskende lydbillede som “hvis Jamaladeen Tacuma gik med i et industrialband i stedet for Ornette Colemans Prime Time”.

Close