Highpass
Den Grå Hal x Loppen: Takkak Takkak (IN/JP) + DJ C*NT

Den Grå Hal x Loppen: Takkak Takkak (IN/JP) + DJ C*NT

City

Copenhagen, Denmark

Type

Concert

Date

Wednesday 2nd of April

Time

20:30 to 01:00

Price

165 DKK + fee

Den Grå Hal og Loppen er gået sammen om at præsentere den elektroniske duo Takkak Takkak, der blander hypnotiserende, tunge beats med DIY-instrumenter inspireret af lyde fra traditionel asiatisk musikkultur i en eksplosiv emulsion af mørke, mysticisme og polyrytmik. Kom med på Loppen den 2. april, når Shigeru Ishihara (WaqWaq Kingdom, Seefeel, DJ Scotch Egg) og Mo’ong Santoso Pribadi (Raja Kirik) mødes i det perfekte smørhul mellem Japans breakcore-dansegulve og øst-asiatisk folkemusik, sammen med et kurateret DJ set fra DJ C*nt!

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 165 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/takkak-loppen
Døre: 20.30 // Koncertstart: 21.30
https://loppen.dk/kalender/takkak-takkak
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Navnet Takkak Takkak er en henvisning til onomatopoetiske lyde som findes i traditionel musik i mange asiatiske kulturer. Det afspejler kunstnernes kærlighed til polyrhythmik og eksplosiv trance-inducerende dansemusik.

Takkak Takkak er mødet mellem den japanske musiker Shigeru Ishihara (WaqWaq Kingdom, Seefeel, DJ Scotch Egg) og den indonesiske komponist og instrumentbygger Mo’ong Santoso Pribadi (Raja Kirik). Shigeru Ishihara har fingeren på de tunge beats med sin baggrund som breakcore- og gabber-producer, mens Pribadi er klassisk uddannet og har fundet sin niché, ved at lave elektronisk musik med DIY-instrumenter, baseret på sin viden om traditionel indonesisk musik.

Musikken rummer alt fra DIY-junkinstrumenter til improviserede elektroniske hacks og bøjer opfattelserne af det traditionelle og det moderne ved at trække på deres viden om asiatisk traditionel og undergrundsmusik, som de krydrer med inspirationer fra hele verden for at skabe pas-fri musik, som du føler, du måske har hørt før, men ikke kan placere, hvornår og hvor.

Deres debutalbum, der udkom den 7. juni 2024 på Nyege Nyege Tapes, er en imponerende balancegang: Takkak Takkak navigerer deres tværkontinentale palet med ikke kun musikalsk færdighed, men med et forfriskende niveau af humor. Dette gør deres musik lige så smitsom, som den er frygtløs – det er eksperimenterende, ja, men Pribadi og Ishihara har det sjovt, og de er ligeglade med, hvem der ved det. Vi glæder os til at se dem på scenen den 2. april!

DJ C*NT
DJ C*nt er en trans-disciplinær kunstner med base i København. Deres sets er et uendeligt, non-binært kaos med dyb lidenskab og inspiration fra klubmusikkens rødder og eksperimende genrer. I deres egne kompositioner og samarbejder skaber de historier centreret okring kaos, modstand, kærlighed og smerte.

This event has been added by Highpass contributors.

if you know that any of this information is out of date, please let us know.

Close