This event has passed
Copenhagen, Denmark
Art, Film
Wednesday 29th of March 2023
12:00 to 20:00
Free
I anledning af Jeremy Dellers soloudstilling Welcome to the Shitshow! viser Kunsthal Charlottenborg hans anmelderroste film fra 2018: Everybody in the Place: An Incomplete History of Britain 1984-1992.
Filmen er baseret på en forelæsning, som Deller holdt for en engelsk gymnasieklasse om den britiske acid house-musikbølge i et socio-politisk perspektiv. Ved brug af arkivmateriale sammenvæver foredraget en fortælling om et postindustrielt England, der nok er økonomisk i knæ, men som samtidig er grobund for en ny form for fællesskab gennem musik- og ravekultur.
Filmen udforsker house-musikkens rødder i det amerikanske LGBT-klubmiljø og det industrielle Detroit, og hvordan house-musikken i sit fundament ofte har kredset om fællesskab og en særlig demokratisering af produktion og spillesteder.
Deller sammenvæver den britiske acid house-bevægelse med de politiske og økonomiske kriser i et post-industrielt England, der er mærket af mine-strejker, forladte industrier og Thatcherisme. Her bliver acid house en bevægelse, der ikke kun vender op og ned på det engelske landkorts infrastruktur, men også en bevægelse, der formår at indfange andre undergrundsbevægelser i et nyt fællesskab, gennem musik, clubbing og raving. Foredraget og filmen formår således at situere musik- og ravekulturen som en essentiel del af Storbritanniens socio-politiske historie.
Jeremy Deller: Everybody in the Place: An Incomplete History of Britain 1984-1992, 2018
Periode: 29. marts -16. april 2023
Varighed: 61 min., filmen looper i kunsthallens biograf i åbningstiden
Entré: Der er gratis adgang til filmen med betalt entré til Kunsthal Charlottenborg.
Læs mere om Jeremy Dellers udstilling, Welcome to the Shitshow!:
kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/jeremy-deller/