Ly Tran X Kirstine Lindemann: Ritual - The Lost Voice Plot

Dagsbillet til Klang Festival d.09/6 på Folketeatret
Billetten giver adgang til hele dagens program.
Dagsbillet til Klang Festival d.09/6 på Folketeatret
19:00 Ly Tran X Kirstine Lindemann
Kirstine Lindemann: Ritual - The Lost Voice Plot (uropf.)
20:00 Oslo Sinfonietta X Andrea Borregaard
Jennifer Walshe: PERSONHOOD
21:30 Ly Tran X Kirstine Lindemann
Kirstine Lindemann: Ritual - The Lost Voice Plot
Dansk
I Donna Haraway’s A Cyborg Manifesto beskrives cyborgen som en social frigørelsesfigur og en mulighed for at genskabe og omforme idéen om kvinden, kroppen og virkeligheden. Med et kærligt nik til Haraway og hendes manifest fra 1985 undersøger Kirstine Lindemanns Ritual – the Lost Voice Plot menneskets møde med maskinen og de muligheder for at gentænke og forvandle os selv, der her kan opstå. I et forvandlingsritual undersøger Lindemann og vokalist Ly Tran, hvem cyborgen er i en verden af analoge maskiner – kan cyborgen tage stemmen tilbage og måske endda skabe et nyt potentiale i vores blik på os selv?
Det ambivalente, udefinerbare rum, hvor grænserne mellem menneske og maskine udviskes, er ikke uvant terræn for Lindemann. I 2025 er hun modtager af Dansk Komponistforenings særlige arbejdslegat, Nye Veje, hvor hun udforsker kunstig intelligens’ evne til at forny vores blik på os selv og hinanden. For Lindemann er det især, når den kunstige intelligens fejler og på den måde udviser noget, der ligner menneskelighed, at der opstår noget interessant. Denne fejlbarlighed var blandt andet central i tilblivelsen af værket, Cyborg Songs - I’m a Scoglio (2024), der blev formidlet af DR P2 i podcast-serien, Sopran versus AI, hvor grænserne mellem den menneskelige og den maskinelle stemme blev udfordret. I Ritual – The Lost Voice Plot fortsættes denne udforskning i en scenografi af analoge maskiner. Hvis Haraway har lært os én ting er det nemlig, at vi altid står på skillelinjen mellem menneskelighed og teknologi – uanset om vi er bevidste om det eller ej.
Engelsk
In Donna Haraway’s A Cyborg Manifesto, the cyborg is described as a figure of social liberation and an opportunity to recreate and reshape the idea of the woman, the body, and reality. With a nod to Haraway and her 1985 manifesto, Kirstine Lindemann’s Ritual – the Lost Voice Plot examines the human encounter with the machine and the possibilities for rethinking and transforming ourselves that may arise. In a transformation ritual, Lindemann and singer Ly Tran examine who the cyborg is in a world of analogue machines – can the cyborg take back the voice and perhaps even create a new potential view of ourselves?
The ambivalent, undefinable space, where the boundary between human and machine is blurred, is not unfamiliar terrain for Lindemann. Recently, she’s received the Danish Composers’ Association’s special working grant, Nye Veje [New Ways], where she explores artificial intelligence’s ability to renew our view of ourselves and each other. For Lindemann, it is especially when artificial intelligence fails and thus exhibits something resembling humanity that something interesting emerges. This fallibility was, among other things, central to the creation of the work, Cyborg Songs - I’m a Scoglio (2024), which was broadcast by DR P2 in the podcast series, Soprano versus AI, where the boundaries between the human voice and that of an AI were challenged. In Ritual – The Lost Voice Plot, this exploration is continued in a setting of analogue machines. If Haraway has taught us one thing, it is that we always exist on the unstable borderline between humanity and technology – regardless of whether we are conscious of it or not.
FOTO: FRANCO ROSS ADAMS, NADIA VON RIKKA