This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Wednesday 15th of June 2022
19:00 to 23:00
250 DKK
smash!bang!pow! præsenterer:
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Kikagaku Moyo (JP)
15. juni 2022 i Pumpehuset
Support: Mong Tong (TW)
Billetpris: DKK 220,- + gebyr
Billetsalg starter fredag 21. januar kl. 11 via Billetlugen: https://bit.ly/3fA6LG0
Døre åbner: kl. 19:00
Musik: kl. 20:00
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Japanske Kikagaku Moyo er tilbage – for allersidste gang! Den anderkendte psych-rockgruppe, der er berygtet for sine lange, transcenderende og syrerock-lignende jam-ekskursioner, begiver sig ud på en farvelturné, der sender den Amsterdam- og Tokyo-baserede kultkvintet forbi Danmark med et nyt album i tasken.
Kikagaku Moyo har det seneste årti markeret sig med et tårnhøjt bundniveau på tværs af i alt fem studiealbummer og med en næsten ustoppelig turnevirksomhed, der efterhånden har bragt japanerne forbi Danmark et halvt dusin gange. Og skulle man tro, at Kikagaku Moyo havde taget en velfortjent pause oven på Roskilde-koncerten i 2019 – hvor ekstranumrene varede lige så længe som den egentlige koncert – så må man tro om igen.
Kikagaku Moyo, der trækker på elementer fra krautrock, syrefolk, drone og indisk raga, har de seneste to år blandt andet udgivet albummet 'Deep Fried Grandeur' sammen med Ryley Walker, Mexican Summer-singlen 'Ouchi Time' samt et livealbum.
Faktisk er det lidt af et under, at der skulle gå otte år fra det selvbetitlede debutalbum fra 2013, til at Kikagaku Moyo udgav et livealbum. For det er når gruppen kan opleves i kød og blod, når de fem medlemmer står på en scene og fremfører deres tætte sammenspil foran et publikum, at Kikagaku Moyo når kosmiske højder med rifftunge improvisationer, uforudsigelige temposkift og langstrakte crescendoer, der munder ud i et tordnende klimaks.
2022 er den muligvis sidste chance for at opleve Kikagaku Moyos fantastiske, utrættelige arbejde. Gruppens femte og sidste album, 'Kumoyo Island', udkommer 6. maj, kun en måned inden japanernes svanesang på dansk grund.