This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Thursday 28th of April 2022
20:00 to 23:00
195 DKK
Upcoming artist siné annoncerer længeventet koncert på Hotel Cecil den 28. april 2022.
Siné debutererede tidligere i år med singlen “Older” - en single der indkapsler den efterhånden ankerkendte kvartlivskrise, hvor man stilles overfor de mange overvejelser og forventninger der følger med at blive ældre. Bag det artistiske projekt Siné gemmer sig den 27-årige Signe Krog, der har flere års erfaring som udøvende musiker, men nu skal finde sig til rette i det at være udgivende og udøvende artist - og ja, være i slut tyverne. Tilbage i 2014 drog Signe ud i verden, da trangen til at backpacke og opleve verden for alvor meldte sig, og hvor hun mødte en israelsk guitarist. De startede en duo og rejste efterfølgende rundt i Thailand, Frankrig, Spanien, England og USA, hvor de spillede på gader og stræder. Det medførte en stor popularitet og fanskare, og især på YouTube hvor duoens covernumre er blevet vist mere end 7 millioner gange. I takt med populariteten og efterspørgslen voksede Signes skabertrang også, og hun flyttede atter tilbage til Danmark for at starte sit artistiske projekt: Siné. Alle vokser op, men ikke alle bliver voksne.
”Older” blev fulgt op med singlen ”2GOOD2U” og der venter meget mere musik lige om hjørnet! Musikken tager sonisk afsæt i 90’ernes R’n’B og breakbeats, sat ind i en moderne kontekst og bevæger sig generelt omkring kontraster: solskinspop blandet med hip-hoppens rå æstetik, hvor stærke hooks møder samplede beats og horn-stabs, mens tekstuniverset tager afsæt i let-hjertet dagbogsform, der reflekterer over livet i 20’erne med dertilhørende forventningspres om uddannelse, fast forhold og børn. Alvorlige emner der fylder meget, men tages med et let smil, og leveres med feel-good pop og massere af humor.