Highpass

Copenhagen Jazz Festival

Hess Is More: Apollonian Circles – Copenhagen Jazz Festival 2021

This event has passed

Hess Is More: Apollonian Circles – Copenhagen Jazz Festival 2021

Start

Thursday 8th of July 2021 at 20:00

End

Saturday 10th of July 2021 at 23:00

Price

180 DKK

Hess Is More feat. Mette Lindberg genbesøger de apollinske cirkler i ny besætning og nye omgivelser hos Copenhagen Distillery.

Hess Is More: Apollonian Circles
8-10/7, kl. 20:00 (Døre åbner kl. 19.00)
Køb billetter her: http://bit.ly/apolloniancircles

Line-up:
Mikkel Hess – trommer og vokal
Mette Lindberg – vokal
Rune Harder Olesen – percussion
Greta Eacott – percussion
Daniel Nentwig – synthesizer
Rasmus Bille Bähnke – SH-101 og synthesizer
Raisa Castro – vokal og percussion
Nira Kehar – A Vessel For The Six Tastes
+ surprise gæster

Hess Is More og Copenhagen Jazz Festival udforsker rammerne for en koncert, når det succesfulde tværæstetiske projekt Apollonian Circles genopsættes i en ny udgave på Copenhagen Distillery under Copenhagen Jazz Festival 2021. Over tre dage kan publikum opleve det cirkulære ensemble iscenesat af teaterinstruktør Tue Biering, scenograferne Christian Friedländer og Dicki Lakha og designer Henrik Vibskov med besøg af udvalgte musikalske gæster

Sammen med et nyt hold af spændende musikere står trommeslager, komponist og sanger Mikkel Hess klar til at lade sin cirkelformede gruppe indtage de unikke rammer hos Copenhagen Distillery til en ny opsætning af Apollonian Circles. Hess Is More har altid været en transatlantisk gruppe med både europæiske og amerikanske medlemmer. I år har Mikkel Hess dog håndplukket en række hjemlige navne til at optræde som Hess Is More under Apollonian Circles-banneret, der også får besøg af en række endnu ikke offentliggjorte gæster.

Apollonian Circles er en musikalsk totaloplevelse, hvor scenografi, kostumer og lysdesign ledes af den underliggende dramaturgi. Fra øjeblikket de ankommer, bliver publikum transporteret til et mystisk, drømmeagtigt parallelunivers, der er uafhængigt af tid og sted – og hvor alt kan ske. I midten af rummet står et stort, velopdækket bord dekoreret med overjordiske artefakter og ornamenter. Musikerne nærmer sig bordet sammen med publikum, og tager det hen ad vejen i brug som en decideret scene, hvorfra der spilles ud i rummet.

Apollonian Circles blev oprindeligt skabt til Apollo Kantine på Kunsthal Charlottenborg under Copenhagen Jazz Festival 2019, hvor over 1.000 publikummer oplevede 10 koncerter med bandet og skiftende temaer og gæstemusikere. Projektet blev derefter genopsat i sin ”sorte” udgave som en slags spejling af sommerens forestillinger – denne gang hos Xenon i Huset under Vinterjazz 2020 med fire koncerter og over 500 publikummer og som ambitiøst online-projekt i efteråret 2020 med simultant livestream fra København og New York.

"Mikkel Hess' most outstanding showcase was the dramatic Hess Is More: Apollonian Circle, a protean performance piece that incorporated immaculate set design and costuming with progressive pop, electronics and jazz, as well as wine, poetry and dance." – DownBeat Magazine, live review, Charlottenborg / CJF2019.

Copenhagen Jazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli. Se hele programmet på www.jazz.dk

Om

Hess Is More begyndte som et elektronisk soloprojekt for Mikkel Hess og har gennem otte studiealbums og hundredvis af koncerter udviklet sig til at være et fuldbyrdet cirkulært ensemble, der tæller medlemmer fra New York, Berlin og København. Hess Is Mores liveoptrædener har opnået nærmest kultagtig status og bandet har flere gange været at finde på diverse “Best Live Band of the Year”-lister.

Copenhagen Distillery holder til i en gammel renovationsstation i Kløvermarken tæt på Christiania og Refshaleøen. Det eksperimenterende destilleri slog dørene op i 2014 og er drevet af en gruppe destilleri-nørder, specialiseret i håndlavet unik og innovativ spiritus som gin, whisky og akvavit. Senest har Copenhagen Distillery slået dørene op til et moderne venue, som kan huse både koncerter, teaterforestilinger og foredrag. Copenhagen Distillery har åbent kl. 19-24 på koncertaftenerne under festivalen.

Close