Highpass

Copenhagen Jazz Festival

Caktus & Vincent Yuen Ruiz // Loppen

This event has passed

Caktus & Vincent Yuen Ruiz // Loppen

Date

Sunday 30th of May 2021

Time

19:00 to 23:00

Price

120 dkk

Træd med ind i Caktus' forunderlige verden, når kvintetten folder Maria Dybbroes frie kompositioner ud i sammenspil med Ingerlise Øllgaards visuelle fortolkninger, og hilser sommeren velkommen søndag d. 30. maj på Loppen. Samme aften kan du opleve Vincent Yuen Ruiz' meditative klavermusik til hvad, der kun kan gå hen og blive en stemningsfuld aften.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 120 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/caktusloppen
Døre: 19.00 // Koncertstart: 20.00
http://loppen.dk/kalender/caktus
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Caktus' musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke - det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne besætning er det oplagt, at temaer spejles, vendes, vrides og udfordres.

Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Her er intet hierarki. Blot ét orkester, der afsøger de endeløse muligheder for klang og resonans. Caktus' debutalbum 'Under Solen' så dagens lys i september, og har modtaget flot omtale i både ind- og udland. Dagbladet Informations Louise Rosengreen udråbte udgivelsen med de "behageligt betagende og herligt ustyrlige kompositioner" som et af sensommerens mest interessante.

Caktus afholdt en udsolgt releasefest på Alice, som Linnea Albinus Lande fra P8 JAZZ - DR var vidne til. Hun skrev følgende om koncerten:
"Kun få gange før i mit liv har jeg oplevet til en koncert at det føltes som om tiden stod stille og musikerne spillede kun for mig"

Glæd dig til at lade dig føre med af den talentfulde kvintet, når de indtager Loppen med den visuelle kunstner Ingerlise Øllgaard og Vincent Yuen Ruiz.

Den københavnerbaserede musiker og komponist, Vincent Yuen Ruiz, er bedst kendt som kontrabassist, og har gennem tiden delt scene med bl.a. Anders Vestergaard, Rasmus Kjær, Kresten Osgood og Nicole Hogstrand.
Denne aften præsenterer han solo-værket, 'Above'. Et langsomt, meditativt og omsluttende værk for klaver og keyboard, der giver lytteren mulighed for at svømme ind i resonanser og finde tilflugt i et hav af farverige lyde. Musikkens minimalisme tvinger lytteren til at dykke ned i dybden af instrumenterne, hvor hver tone afslører et helt univers.

Den unge komponist arbejder lige nu på en ny plade, som udgives på det københavnske label, Sensorisk Verden, i marts 2021.

Foto cred. Bjørn Gissenbauer

Close