Highpass
ALICE

ALICE

ALICE is a Copenhagen venue for adventurous music — a meeting place for curious ears and open minds that digs deep into musical roots and presents new hybrids,

Gong Tomorrow: Aske Zidore + Ingri Høyland + Malte Tellerup (matinékoncert) at ALICE PÅ Stairway

This event has passed

Gong Tomorrow: Aske Zidore + Ingri Høyland + Malte Tellerup (matinékoncert) at ALICE PÅ Stairway

Hosts

ALICE and Gong Tomorrow

City

Copenhagen, Denmark

Type

Concert

Date

Sunday 16th of April 2023

Time

14:00 to 22:00

Price

100 DKK

Samtidsmusikfestivalen Gong Tomorrow fejrer vores forbundethed. Kom til søndagsmatiné på ALICE på Stairway og oplev tre nyskrevne værker, som giver mikrofonen til alt det, der er mere end menneskeligt. Fra lydlige udforskninger af mineralriget til violin-imitationer af lærkesang og besværgende svampefremkomster imod den menneskelige orden. Støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur og Puls - Nordisk Kulturfond.

✽ ✿ ❀ ✿ ❀ ✿ ✽

Døre kl 14 / koncert kl 15
Billetter: 100 kr
Køb billet: https://billet.to/806629-fb

OBS: arrangementet foregår på ALICE på Stairway

✽ ✿ ❀ ✿ ❀ ✿ ✽

Ingri Høyland, Ida Urd, Lea Guldditte Hestelund og Sofie Birch: Ode to Stone
Ode To Stone er et værk dedikeret til stenen, lyng, sivet, klitterne, vesterhavet ved Husby Klitplantage. Et ambient og atmosfærisk lydværk, som forsøger at strække tiden og lydligt indtage mineralrigets kosmiske perspektiv. Til koncerten fremføres værket, der er er improviseret over feltoptagelser og sensationer ved Vesterhavet, hvor naturkræfterne overrumpler og formindsker det menneskelige perspektiv.

Projektet er initieret af komponist Ingri Høyland og lavet i samarbejde med Ida Urd, Lea Guldditte Hestelund og Sofie Birch. Projektet afsøger stenens tid, en urtid anden end vores samt naturens egen cyklusser og omsorgsfulde former for synergier og kollektive transformationer. Ode to Stone blev udtaget til Gong Tomorrows Open Call: Musik for nye nationalparker.

Aske Zidore: Lærkeanimationer
Det organiske og det systemiske støder sammen, når Aske Zidore indfanger sangfuglens stemme og bevægelsesmønstre i sine soniske verdener.
Lærkeanimationer er et værk skrevet for violin, som er skabt ud fra minder om sanglærkens forårsbebudende tilstedeværelse i det åbne land. Værket opføres på Gong Tomorrow af violinisten Bettina Marie Ezaki.

Aske Zidore er komponist og arbejder i territoriet mellem lyd, ny mediekunst og billedkunst. Med Lærkeanimationer har han benyttet sig af både spilmekanik og sin egen poetiske indlevelse i fuglens karakteristiske svirrende sangflugt og sang.

Malte Tellerup, Mija Milovic og holger hartvig: Ske uhørte ting
Performancen Ske uhørte ting er en fremmaning af energier der taler, angriber og udfordrer den menneskelige orden. Her er forbandelser mod landbruget, humle der rejser sig mod lastbiler, renselse, landskaber af vandrende lyde, svampefremkomster og pludselige harmonier. Performancen er opladet energi der tager sit afsæt i forfatter og digter Malte Tellerups tekstunivers, En kniv i korset med ægget mod vinden .

Om Gong Tomorrow
Gong Tomorrow er en festival for mangeartet lytning. I form af koncerter fordelt ud over året på forskellige venues og lokationer præsenterer vi et vildtvoksende program af eksperimenterende musik, lydkunst og nyskrevne værker, som viser veje til at mærke forbundethed med andre arter. Programmet spænder fra det poetiske til det tranceskabende, fra det organiske til det syntetiske.

Festivalen skærper sanserne og stiller ørerne ind på sjældent hørte frekvenser. Hvis vi abstraherer fra larmen af menneskeskabte lyde, er den såkaldte natur overhovedet ikke stille og rolig. Det summer, det brummer, det suser, det knager, det bræger, det kribler og krabler. Gong Tomorrow udforsker musikkens potentialer til at åbne en mere mangesproget verden og fejre vores forbundethed. Festivalen er præsenteret i samarbejde med ALICE og er støttet af Statens Kunstfond, KODA og Puls.

ALICE på Stairway
Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse i 2023.

✽ ✿ ❀ ✿ ❀ ✿ ✽

Close