Highpass
Halvcirkel / Wood Organization / Yngel

This event has passed

Halvcirkel / Wood Organization / Yngel

Date

Wednesday 25th of May

Time

20:00 to 23:00

Price

80 DKK

Christianshavns Beboerhus præsenterer: Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard, Yngel og Wood Organization

Dør: kl. 19.30
Entre: 80 kr.

HALVCIRKEL OPFØRER FRAGMENT 94
Dette er en releasekoncert for Fragment 94 komponeret af Anders Lauge Meldgaard til strygekvartetten Halvcirkel. Releasekoncerten skulle egentligt have været afholdt for et halvt år siden, men du kan nok gætte hvorfor koncerten blev udskudt.

Fragment 94 er en art dekonstrueret kærlighedssang med langsom recitation af digtet Fragment 94, som er skrevet af Mette Moestrup over tekstfragmenter af Saphos. Gennem gentagelser og langsomme og forskellige tempi, forstørres enkelte ord, sætninger og stemninger fra Moestrups digt op.

Partituret til Fragment 94 er et åbent partitur, hvor musikerne veksler mellem at spille i individuelle tempi og passager med faste unisone tempi. I dele af værket er det fastlagt på forhånd, hvilke instrumentalister der spiller hvad, og i andre er det op til musikerne selv at bestemme, hvem der spiller hvilke melodier, figurer, teksturer osv.

Mange muligheder og valg kan træffes af musikerne under opførelsen, så man kan høre tilblivelsesprocessen i opførelsen, hvilket skaber et rum for ikke-hierarkisk og legende, sprød interaktion.

Værket blev indspillet af Halvcirkel og Mette Moestrup og udgivet på vinyl samt digitalt af År & Dag i efteråret 2021.

Anders Lauge Meldgaard vil denne aften i selskab med Halvcirkel opføre Fragment 94 live.

Lineup:
Pernille Kristiansen - violin
Bettina Marie Ezaki - violin
Mika Persdotter - bratch
Nicole Hogstrand - cello
Anders Lauge Meldgaard - ondes martenot

Se mere: https://anderslaugemeldgaard.bandcamp.com/album/fragment-94

YNGEL

Yngel rækker tilbage i fortiden og skubber samtidig blidt og vedholdende til grænserne for, hvordan lyde kan blive til med elektriske og akustiske guitarer. Duoens musik er fyldt med skrøbelig kompleksitet og melankolsk resonans, hvor sten og metalobjekter ofte bliver brugt til at udfolde guitarens klange. De har i de seneste år udgivet fire album.

Yngel indleder på denne aften et nyt samarbejde med Anders Lauge Meldgaard, hvor de vil opføre skitser og udkast til nye sange skrevet på baggrund af Sapho’s tekstfragmenter.

Emil Palme - guitar
Taus Bregnhøj-Olesen - guitar

WOOD ORGANIZATION

Wood Organization er en åben konstellation, centreret omkring duoen Szymon Pimpon Gasiorek (trommer/elektronik/vox) og Tomo Jacobson (kontrabas/elektronik/vox). Begge musikere kommer ud af Københavns pulserende impro-scene, og gruppen har ofte gæster med på scenen. Denne aften er Rasmus Kjær (keys) inviteret med.

Wood Organization startede ud som et projekt, der improviserede ud fra inspiration fra naturens lyde, men på deres seneste udgivelse er de gået i en ny retning, som de kalder for drimpo (drøm + improvisation). Her frembringer de improvisationer baseret på akustiske grooves og abstrakte elektroniske skulpturer. Det er en eklektisk blanding af duoens forskellige påvirkninger - lige fra free jazz til pop til etnisk til disco til reggae.

Close