Highpass
Fernisering: Plateauic // VÆKST #4

This event has passed

Fernisering: Plateauic // VÆKST #4

City

Copenhagen, Denmark

Type

Art

Date

Friday 18th of February 2022

Time

18:00 to 20:00

Price

Free

Villa Kultur er stolte af at kunne præsentere en performance af Daniel Mølholt Bülow og Jonas Kjeldgaard Sørensen i Orangeriets grønne omgivelser.

Beholdere af keramik, en ølfontæne og en sekshovedet hårtørrerskulptur indtager Villa Kultur med udstillingen Plateauic af de unge kunstnere Daniel Mølholt Bülow og Jonas Kjeldgaard Sørensen.

Udstillingen centrerer sig om en performance, hvor publikum er inviteret med til førfest og følger to performere style deres parykker og varme op til nattelivet. Kjolerne bliver rettet, poseringer øves og en stemning optrappes langsomt sammen med et dj-set. Vi får lov til at mærke den pirrende længsel, som ligger indlejret i opvarmningens forventninger til den ekstatiske afslutning. Men førfesten står denne gang alene uden sin forventede orgiastiske finale. Som et liminalt rum for forandring uden retning bliver den til et billede på en fordrejet venteposition og undersøger mulighedsrummet i et plateau.

Påklædningen og forvandlingen af kroppens form, køn og integritet er omdrejningspunktet i begge kunstnernes praksisser. Ved at fordreje førfesten og dens implicerede venten til at blive selve hovedakten undersøger de, hvordan den queerede krop kan skubbe til vores forestillinger om præstationer og i stedet hylde en verden, hvori stagnationen, det spildte og forfaldne kan få plads.

Plateauic er en del af udstillingsserien VÆKST, der er kurateret af kunsthistorikerne Ida Schyum og Nanna Saplana Thorning, og den finder sted i Villa Kulturs vækstrum for planter. Serien består af fem udstillinger med unge, talentfulde vækstlagskunstnere, som med forskellige indfaldsvinkler undersøger, hvad konceptet vækst indebærer, og hvordan et stigende fokus på vækst præger vores samfund.

Performancens musiske kompositioner er udviklet af musiker og billedkunstner Bess Barkholt.

VÆKST er støttet af Statens Kunstfond, Slots- og Kulturstyrelsen, Østerbro Lokaludvalg, Dansk Tennisfond og Roskilde Festival.

Åbningstider:

Fredag d. 18/2-22, kl. 18.00-21.00 med performance kl. 19.00 (fernisering)

Onsdag d. 23/2-22, kl. 15.00-18.00

Torsdag d. 24/2-22, kl. 15.00-18.00

Fredag d. 25/2-22, kl. 15.00-19.00 med performance kl. 18.00 (finissage)

Performancen dokumenteres og kan ses sammen med de fysiske værker i udstillingens åbningstid.

Close