Highpass
ARBEJDSVÆRELSE # 2: Josefine Struckmann Pedersen

This event has passed

ARBEJDSVÆRELSE # 2: Josefine Struckmann Pedersen

Date

Thursday 27th of April 2023

Time

20:00 to 23:00

Price

65 DKK

Velkommen ind i sangerinde og kunstner Josefine Struckmann Pedersens arbejdsværelse!

Med konceptet ARBEJDSVÆRELSE tilbyder Verdens mindste kulturhus en kunstner en mulighed for at syreteste nye ideer, og øve sig i at formulere og konkretisere egen praksis. Det er en mulighed for publikum at se noget ufærdigt - noget i proces - og at påvirke det.

Denne aften giver vi ARBEJDSVÆRELSET til kunstner og sangerinde Josefine Struckmann Pedersen, som de seneste år har udgivet musik under aliaset Nurse. For tiden er hun dog lettere forvirret over sin egen praksis, for hun vil både lave musik, kunst, skulpturer, skrive og synge, men hun vil også være healer og clairvoyant. Hun er i en proces, hvor hun prøver at flette alle verdenerne sammen, til ét stort univers. Ud fra hendes inspirationer, tanker, tidligere værker og mytiske spirituelle oplevelser, skal vi undersøge om der er en sammenhæng imellem det hele?

Struckmann inviterer publikum med ind i skabelsen af et helt nyt lydværk, og vil vise hvordan hun arbejder med tekst og melodi, og bruger impulser og intuition som guide. Om at skabe, finde og være tro imod sit eget univers.

Om Arbejdsværelse:

Arbejdsværelse er en invitation ind i en kunstners arbejdsprocesser og inspirationsfelt. Med formatet giver vi en kunstner et værelse at indrette, og et benspænd om at de skal inddrage publikum. Det er med andre ord ikke et oplæg/talk, men et øvelsesrum som er styret af kunstneren. Et rum med dialog, med arbejdsspørgsmål, kollektive øvelser, performance og vidensdeling. Det er en mulighed for kunstneren at syreteste nye ideer, og øve sig i at formulere og konkretisere egen praksis. Det er en mulighed for publikum at se noget ufærdigt - noget i proces - og at påvirke det. Arbejdsværelse har fokus på proces og samskabelse frem for vurdering og det endelige værk. Arbejdsværelset kan opleves som en performance i sig selv.

OBS: Arbejdsværelse er et mikroformat, og der er derfor kun plads til 10 publikummer pr. Arbejdsværelse. Entre: 65 kr.

Arbejdsværelse er støttet af Byens Puls / @Nørrebro lokaludvalg

Om Josefine Struckmann Pedersen aka. Nurse

Josefine Struckmann Pedersen er billedkunstner og vokalist, uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2014. Hun arbejder med video- installation, performance, musik og sang i sin kunstneriske praksis. Når hun optræder med sin musik, går hun under aliaset; Nurse som er et Art pop, R&B, electro, dream-pop projekt. Hun har udgivet én EP ”Revelations of a Girl”, og arbejder på nyt album. Navnet Nurse, er valgt for at hylde de feminine værdier som omsorg, moderlighed, betænksomhed og healing, som hun også ønsker musikken skal afspejle. Struckmann har desuden en stor interesse for det spirituelle og har også en uddannelse som Clairvoyant Rådgiver og Reiki Healer.

Close