This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Tuesday 27th of August
19:30 to 22:30
På Sydhavnstippen har en nomadisk gruppe grædekoner slået lejr og tilbyder gæster en eftertragtet service – at synge længslen.
I et Europa i opløsning, med habitats-tab, automatiserede krigszoner, arters uddøen og mega-storbyer, spreder en eksistentiel pandemi sig. Solastalgia kaldes den blandt psykologer – En eksistentiel længsel, som opstår, når vi oplever negative miljøændringer ske på steder, som står vores hjerte nær. En gennemtrængende længsel efter ‘hjem’.
SOLASTALGIA genfortolker grædekonen. En profession helt tilbage fra før vor tidsregning. Grædekonen havde til opgave at dukke op ved begravelser og synge sorgen, vreden og dæmonerne væk. I SOLASTALGIA bliver grædekonens sang til en sci-fi musical. En site specifik og interaktiv forestilling i en nær fremtid. Et vokalværk af vildtvoksende stemmer og vibrationer, som foregår i skumringen af et menneskeskabt landskab.
KAN DU HUSKE SOLASTALGIA?
Som en del af åbningsprogrammet for Sort/Hvid som scene for musikdramatik i 2021 kunne man opleve 48-timers værket Solastalgia. Nu fortsætter det samme kunstneriske hold deres undersøgelse af musikalsk, analog kartharsis med det nomadiske samfund Arcadia på Sydhavnstippen.
Samproduktion mellem Sort/Hvid, Metropolis – Københavns Internationale Teater og Other Story