This event has passed
Wednesday 12th of November 2025
19:30 to 23:59
Forsalg: 330 kr // Dørsalg: 340 kr
Moritz Von Oswald Trio (DE)
Find billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/216953863
--------------------------------------
• Døre: 19.30 • Koncertstart: 20.30
• Billetter • Forsalg: 330 kr // Dørsalg: 340 kr
--------------------------------------
Moritz von Oswald er en af de mest markante skikkelser i den moderne elektroniske musiks historie. Fra sine tidlige år som percussionist i Berlin og medlem af Palais Schaumburg, til samarbejder med navne som Holger Hiller og the Associates, tog han hurtigt springet ind i produktionens verden. I starten af 90’erne blev han en central figur i miljøet omkring klubben og pladeselskabet Tresor, hvor han sammen med Thomas Fehlmann dannede 3MB og arbejdede tæt med Detroit-legender som Juan Atkins, Jeff Mills og Eddie “Flashin” Fowlkes.
Som den ene halvdel af Maurizio og Basic Channel/Rhythm & Sound var von Oswald med til at definere hele nye retninger inden for elektronisk musik – fra minimal til dub-inspirerede universer – traditioner der stadig præger scenen i dag.
De seneste årtier har han udforsket mere eksperimenterende og improvisatoriske formater: fra sit anmelderroste projekt for Deutsche Grammophon med Carl Craig, til samarbejder med jazz-trompetisten Nils Petter Molvær og i Moritz von Oswald Trio sammen med bl.a. Laurel Halo og den legendariske Tony Allen.
Von Oswald står som et levende bindeled mellem Berlin, Detroit og Chicago – byer der tilsammen har formet den elektroniske musiks DNA. Når han går på scenen, er det både en rejse gennem musikhistorien og en udforskning af nye grænser