This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Tuesday 14th of June 2022
21:00 to 23:00
290 DKK
BOY HARSHER – THE RUNNER
14. JUNI 2022 – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETPRIS: 250,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
København fyldes med mørke, horror og synths til sommer, når synthsensationen Boy Harsher ruller ind med deres fængslende darkwave. Duoen, der består af sanger Jae Matthews og producer Augustus Muller, har en række stilsikre udgivelser bag sig, og har siden 2016 nærmet sig kultstatus hos natteravne i verdens storbyer.
Matthews og Muller mødte hinanden på en filmskole i Savannah i 2012, hvor projektet, der dengang hed Teen Dreamz, først var tiltænkt som en litterær serie med tilhørende elektroniske kompositioner. De har sidenhen som Boy Harsher målrettet elementerne i deres lyd, hvor Mullers tunge synthproduktioner i kombination med Matthews’ sinistre vokal giver associationer til 1980’ernes gyserfilm og mørkebelagte dansegulve i London og Berlin.
I 2019 udgav duoen albummet Careful, der ifølge dem selv var et soundtrack til en uudgivet gyserfilm. Inspireret af den ikoniske gyserinstruktør John Carpenter (Halloween, 13, Assault on Precinct), der ligeledes selv producerede soundtracks til sine egne film, har Boy Harsher nu opfyldt deres kunstneriske profeti med udgivelsen af gyserkortfilmen The Runner og tilhørende soundtrack – til stor begejstring for de internationale anmeldere:
”Its darkwave soundtrack is all the more sinister, sexy and thrilling for having visuals set to the sound” - NME
Sidst Boy Harsher gav koncert i Danmark, var det foran et tætpakket publikum på et udsolgt Loppen i København, hvor Gaffas anmelder kvitterede med fire fluorescerende stjerner. Til sommer kan danske darkwave-fans glæde sig gåsehudsfremkaldende rave, når de indtager Pumpehuset.
❤️ 𝐒𝐄𝐑𝐕𝐈𝐂𝐄𝐈𝐍𝐅𝐎 - 𝐇𝐔𝐒𝐊:
Vi anbefaler, at man altid kun køber billetter via den officielle billetudbyder, som er ticketmaster.dk - vi fraråder på det kraftigste køb af billetter fra falske udbydere og videresalgs-sider som Viagogo og lignende, da man ikke kan være sikker på billetternes ægthed + ofte ender med at betale overpris.