This event has passed
Copenhagen, Denmark
Concert
Wednesday 9th of March 2022
17:00 to 21:00
Free
VELKOMMEN til RELEASE-KONCERT og RECEPTION for orsa's debut-udgivelse MNEMOSYNE som udkommer på Barefoot Records
---------------------------------
17.00 Velkomst-Drink
17.30 Koncert med orsa
18.30 Koncert TBA
Gratis entré
Der vil være mulighed for køb af vinyler, øl og vand.
Vi ses!
__________________________________________
orsa
Dagdrømmeri. Minder. Stilstand. At være i et nu. Glitrende solskin. At ride på en hesteryg ud mod horisonten. En sommerfugl let som en fjer - skrøbelig, men fri. Krusninger på en vandoverflade. Fjedre. Sten. Æggeskaller.
Guitarist Alfred Lykke og saxofonist Maria Dybbroe klinger af stålværker og glemte sange. Den 7. november udkom deres første single ‘Nasturtier’ fra debut-pladen ’Mnemosyne’ på Barefoot Records, og den 7. marts kan man glæde sig til at hele albummet udkommer på vinyl og streaming, hvilket fejres med en lille release-turné til Danmarks to store byer. Som duo udforsker orsa spændvidden mellem det sparsomme og det eksplosive - det poetiske og det abstrakte. De kendes hver især fra bands som Iomfro, Caktus, Køs, Maraton og Natlyst, og har en stærk fælles kærlighed til fri improvisation.
Orsa’s debut-album består af 13 frit improviserede vignetter optaget i tre vidt forskellige rum – et kaleidoskop af små korte numre med forskellige stemninger mixet af Jens Ramon. Opkaldt efter den græske gudinde og musernes mor ’Mnemosyne’, er albummet en hyldest til det skabende og det kreative. Gennem en intens sansning og en stærk forestillingsevne, er musikken skabt i nuet – uden forlæg og uden aftaler. Det opleves magisk. Nærmest okkult. En larve folder sine vinger ud. Som sommerfuglen, er den frie improvisation både let og legende, men også forgængelig og skrøbelig.