This event has passed
Friday 17th of February 2023 at 19:00
Saturday 18th of February 2023 at 23:00
115 DKK
CROATIAN AMOR + VANITY PRODUCTIONS + SCHACKE
Eksperimentel elektronika og hurtig techno fra tre prominente navne på den københavnske musikscene.
Find billetter: https://rust.dk/event/posh-isolation
--------------------------------------
• Døre: 19.00 / Koncertstart: 20.00
• Billetter: 115 kr.
• Aldersgrænse: 18 år
--------------------------------------
// CROATIAN AMOR
Bag Croatian Amor finder man danske Loke Rahbek, der sammen med Christian Stadsgaard startede det anerkendte pladeselskab Posh Isolation i 2009. Og det er netop via Posh Isolation, at Rahbek udgiver Croatian Amor-projektet, der bedst beskrives som eksperimentel elektronika.
"Danske Croatian Amor skaber stærke billeder for lytterens indre blik. De er ikke nødvendigvis klare og tydelige – men de kan mærkes, og de bliver siddende." Sådan skrev Informations Sophia Handler, da hun anmeldte albummet All In The Same Breath tilbage i 2020. Siden har musikeren fulgt op med et par udgivelser, senest pladen "Remember Rainbow Bridge" - en hyldest til ungdommen.
// VANITY PRODUCTIONS
Posh Isolations anden skaber, Christian Stadsgaard, laver musik under solo-aliasset Vanity Productions - en afgørende figur på den nordiske elektroniske musikscene. Stadsgaard er kendt for sin innovative og udtryksfulde stil, og med Vanity Production mixer han larmende elementer med introverte melodier. Med et eksistentialistisk touch og sløret sensibilitet, maler Stadsgaard soniske billeder af moderne melankoli.
// SCHACKE
Den dansk/koreanske musiker Schacke har skabt musik siden teenageårene. Med en baggrund i metal, noise og industrial - og en konstant vilje og evne til at udvide, udvikle og udforske sit univers - er Schacke et af de mest interessante og centrale navne på den danske 'fast techno'-scene. Som oprindeligt medlem af Fast Forward har Schacke spillet en signifikant rolle, når det kommer til at forme og definere dét, der i dag er kendt som 'den københavnske techno-lyd'. Schacke henter inspiration fra en lang række forskellige genrer, og bruger techno-genren som skabelon til at skabe sin helt egen lyd.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Tuborg