Highpass

Øen

LIGVENDING OG BLODSUPPE

This event has passed

LIGVENDING OG BLODSUPPE

Date

Friday 13th of May 2022

Time

18:00 to 23:45

Price

Free

KULTROMAN FUNDET I KATAKOMBERNE

Kjære Ven.
Nu nærmer ligvendingsfesten sig med hastige skridt, og vi vil i den anledning spørge Dem, om De ikke kunne komme og besøge os i rottereden på ØEN fredag den 13. Maj?
Dagen er en ganske særlig dag, da det er det niogfyrretyvende jubilæum for vor hastigt voksende Satankult, hvorfor Dunk Wokgnals bestialske bog ’NAT OVER VANDHOLT’ udgives.

OM BOGEN:
”Da den fordrukne Mikkel hidkaldes til øen Vandholt for at deltage i sin fars begravelse, aner han ingen uråd om det sindsopslidende mareridt, han snart skal gennemleve. Mikkel arver sin fars glædeshus, hvor velbetalende turister kan få stillet selv de mest bizarre lyster. Men bag lokalsamfundets joviale naivitet og aparte seksuelle eskapader skjuler sig mørkere hemmeligheder. For hvilke okkulte gerninger værner det sammensvorne lokalsamfund om? Går de døde rundt blandt de levende, eller er Mikkel ved at miste forstanden? ”

Når bogen er præsenteret, øllet serveret, og blodsuppen fortæret, vil jeg, som traditionen byder, kravle op på taget og vende rumpen ud mod byen – og så vil jeg blæse indvånerne, så tagstenene ryger dem om ørerne. Dette dybe suk fra den forkerte ende er faktisk signalet til at dødedansen kan begynde. Medens en DJ fra underverdenen musicerer sprøde toner, der lyder ud i den tindrende stjernenat, vil gravene åbne sig trindt om, og vi vil da få travlt med at vende ligene, medens tid er. Men festlighederne må slutte og selskabet opløses, inden solen står op over ØEN.
Vil De være med på spasen?

Med diabolsk hilsen
Alice Mandragora/Rottemor

Arrangementet er en del af 48TIMER Festival.
Se det fulde program på hovedbegivenheden 48TIMER Festival 2022 eller www.48timerfestival.dk.
48 Timer Festival er støttet af Spar Nord Fonden, William Demant, Toyota Fonden og Nørrebro Lokaludvalg.
Festivalen er et samarbejde mellem Foreningen af Blågårds Plads, Blågården, Union,
Osramhuset, Nørrebrohallen og Københavns Erhvervsakademi

Close