Highpass
Bloom Under the Oak 2021

This event has passed

Bloom Under the Oak 2021

Host

Bloom

City

Copenhagen, Denmark

Start

Friday 18th of June 2021 at 17:00

End

Sunday 20th of June 2021 at 18:00

Price

Free

Bloom Under the Oak – gratis minifestival i Søndermarken fra 18.–20. juni 2021.

Slå dig ned i det høje græs under Søndermarkens egetræer og få nyt stof til eftertanke, når Bloom skyder den danske festivalsommer i gang med minifestivalen Bloom Under the Oak.

Over tre dage i juni præsenterer Bloom Under the Oak et program, der taler til både hovedet og hjertet og udforsker livet, naturen og universet i en række talks, litterære optrædener og koncerter. Programmet byder på natur og videnskab, som krydsbefrugtes af litteratur, kunst og musik, når de klogeste forskere og skarpeste formidlere fra både ind- og udland indtager samme scene som en række aktuelle bands, forfattere og kunstnere.

Blandt årets højdepunkter er DNA-forsker Eske Willerslev, den Cisternerne-aktuelle kunstner Tomás Saraceno og live-koncerter med GENTS, Blaue Blume, Svaneborg Kardyb og Ydegirl.

Festivaldagene byder desuden på kunstinstallationer fra Studio ThinkingHand og Simon Hjermind Jensen, egenproduceret æblecider i samarbejde med Meyers og mad fra Meyers.

Se det fulde festivalprogram på bloom.ooo/program

PRAKTISK INFORMATION
Sted
Egelunden i Søndermarken.

Adgang
Dørene åbner 1 time før arrangementsstart, og vi opfordrer alle til at ankomme tidligt for at få en plads.

Festivalpladsen har åbent fredag fra kl. 16.00-22.00, lørdag fra kl. 12.00-22.00 og søndag fra kl. 12.00-18.00.

COVID-19
Sikkerheden for vores gæster, personale og frivillige har vores førsteprioritet. Derfor følger vi myndighedernes udmeldinger tæt og sørger for, at Bloom Under the Oak kan afvikles i trygge omgivelser, hvor der ikke bliver gået på kompromis med de sundhedsfaglige retningslinjer.

Bloom Under the Oak er et siddende arrangement på tæpper under åben himmel. Vi har plads til 750 gæster, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Det er derfor vigtigt, at du ankommer med dem, du vil sidde sammen med.

Alle gæster vil ved ankomst få en siddeplads, som overholder myndighedernes gældende retningslinjer for afstand, ligesom retningslinjer for hygiejne naturligvis følges.

Vi opfordrer til, at alle festivalgæster har deres smittestop-app tændt under hele arrangementet. Ønsker du ikke at tænde din smittestop-app, er det i stedet muligt at udfylde et dokument fra datatilsynet ved ankomst, som destrueres efter fire uger.

COVID-19-retningslinjer sikres af Roskilde Festival Gruppen.

Mad og drikke
Det er muligt at købe kaffe, øl og mad på festivalpladsen.

––––––––––

Vil du vide mere om Bloom?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.bloom.ooo for at få nyt om festivalen og vores ny online videnskabsunivers Bloom Explore.

Bag Bloom står et bredt partnerskab af samarbejdspartnere og sponsorer:

Carlsbergfondet, LEO Fondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Hempel Fonden, 15. Juni Fonden, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Fonden, Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Otto Mønsteds Fond.

Close