This event has passed
Copenhagen, Denmark
Wednesday 3rd of November 2021
20:00 to 23:59
Free
HORSE ORCHESTRAs LÆNGE VENTEDE TREDJE ALBUM ER ENDELIG UDE!
GRATIS ADGANG!
Det pan-nordiske ensemble inviterer til ekstraordinær releasekoncert i forbindelse med udgivelsen af det Jens Benz-producerede extravanza-album The Milkman Cometh.
Christianshavns Beboerhus er noget nær stamsted for Horse Orchestra, og den hyggelige christianshavner-café lægger rammen om et ambitiøst koncertprogram: Horse Orchestra vil opføre musikken fra den nye plade, og vævet ind i forløbet vil en række Horse-relaterede bands opføre deres største hits. Hel koncerten er altså et mix af alle disse grupper:
MODERNISCHE LIEDER
Ingimar Andersen - vokal
Erik Kimestad - piano
DØDENS GARDEROBE
Jeppe Zeeberg - piano
Nicolai Kaas Claesson - bas
Rune Lohse - trommer
MEMBRAM
Erik Kimestad - misc.
Petter Hängsel - misc.
Kristian Tangvik - misc.
HORSE ORCHESTRA
Erik Kimestad - trompet
Ingimar Andersen - saxofon
Petter Hängsel - trombone
Kristian Tangvik - tuba
Jeppe Zeeberg - piano
Nicolai Kaas Claesson - bas
Rune Lohse - trommer
-
Horse Orchestra er en nordisk septet bestående af musikere fra Island, Sverige, Norge og Danmark, dannet 2011. Siden bandets første album Living the Dream i 2015 blev hyldet med to DMA-statuetter med ordene ”Med Horse Orchestra er dansk jazz’ fremtid sikret”, har de skabt opmærksomhed med sin egen blanding af genreunddragende, festligt kaotisk musik på scener verden over - fra Skandinavien til Kina.
Det nye album, The Milkman Cometh, byder lytteren indenfor i Horse Orchestras særprægede univers af anarkistisk energi og eklektisk, humoristisk instrumentalmusik.