Highpass
Ashenspire (UK) + Arkæon + Kikimora | Basement

This event has passed

Ashenspire (UK) + Arkæon + Kikimora | Basement

City

Copenhagen, Denmark

Type

Concert

Date

Thursday 16th of February 2023

Time

20:00 to 23:59

Price

80 / 100 DKK

Basement, Underwerket og AKT NULL præsenterer tre varianter af europæisk eksperimentalmetal anno 2022; ASHENSPIRE (avant RABM, Glasgow), ARKÆON (black metal, Aarhus) og support fra KIKIMORA (eksperimental folk/black metal, København).

——————————————
• Døre: 20:00 / Show: 21:00
• Billetter: 80 kr. forsalg / 100 kr. dørsalg
• Billetlink: https://bit.ly/3sMTqkd
——————————————

Ashenspire
Den antifascistiske eksperimentale metalgruppe Ashenspire blev dannet tilbage i 2013 af Alasdair Dunn og Mitchell Morrison som et middel til at udforske de modsætninger, der er iboende i en moderne kapitalistisk verden, og derved spore rødderne tilbage fra imperiets opbygning i de forgangene århundrede frem til nutidens neoliberale samfundsprojekt i den moderne verden. Her er nutiden et punkt i historien som de karakteriserer som "historiens afslutning".

Gruppen præsenterer udfordrende, komplekse og skærende musikalske teksturer i en progressiv, post black metal ramme, hvor alle tekster centrerer sig om en skarp politisk kritik af historien, og samfundets nuværende tilstand i af det postmoderne liv.

Gruppen debuterede i 2017 på Code666-Records med albummet 'Speak Not of the Laudanum Quandary', og har i 2022 udgivet albummet 'Hostile Architecture'. Et album der kredser om fascismens tilbagevenden til mainstream politik, udvidelsen af ​​den ufatteligt store rigdomskløft mellem kapitalister og arbejderklassen, samt den voksende fremmedgørelse mellem mennesker.
Det er en plade der er langt mere eksplicit, og har et direkte budskab om antikapitalisme og omfavnelse af socialistiske og anarkistiske principper.
Lyt: https://ashenspire.bandcamp.com/album/hostile-architecture

Arkæon
Black metal power-trioen Arkæon består af markante skikkelser fra den ekstreme østjyske metal og eksperimentalmusik. Christian Søegaard, Antonius Lovmand og Nils Brem er alle kendte navne i miljøet og står bag har mange beslægtede projekter som Tongues, Muspellzheimr, Ærkenbrand, NVLVS, Gespenst og mange flere. Arkæon er på nuværende tidspunkt kulminationen af og centrum for alt deres musikalske arbejde fremadrettet.

Siden 2019 er der indspillet tre demoer i et øvelokale på en gård på Djursland, hvor de, i løbet af mange mørke nætter, fandt frem til deres specielle lyd og musikalske retning. Musikken er hektisk, rå og kompleks, med lange, eksperimenterende kompositioner, der forsøger at trække den nuværende danske metalscene i en mere ekstrem og mystisk retning. Kaotiske og støjende lydbilleder spilles i et højt tempo med teknisk raffinerede melodier. På scenen smelter harsk guitardistortion, melodiøse riffs, og rådne, dansksprogede vokaler sammen i et uhyggeligt virvar, som kanaliserer den sorte flamme, der brænder i menneskeåndens skygge.

Til denne koncert har bandet en helt ny udgivelse med sig, da de i netop har udgivet albummet 'Parasit' på I, Voidhanger Records.

Lyt: https://arkaeonofficial.bandcamp.com/

Kikimora
Kikimora er et én-kvinde projekt fra den Københavnerbaseret multiinstrumentalist og sanger Solbeig Roseth (Hunger, Spiracle). Musikken er en sammenkædning af delikate klassiske vokalharmonier med minimalistiske lydlandskaber, der trækker tråde til folk, drone og black metal. Kikimora er et musikalsk projekt, der udvider og trækker sig sammen, båret frem af kontrasten mellem dyster, minimal undergang og frodige, svævende melodier. Det er et projekt, der indrammer et intimt, men dog varslende lyrisk univers.

Kikimoras anden EP udkommer senere i år via Virkelighedsfjern.

Lyt: https://kikimoramusic.bandcamp.com/

Close