Highpass
Midori Takada (JP) + Wadada Leo Smith / Jakob Bro / Marcus Gilmore

Midori Takada (JP) + Wadada Leo Smith / Jakob Bro / Marcus Gilmore

City

Copenhagen, Denmark

Type

Concert

Date

Tuesday 11th of November

Time

20:00 to 23:59

Price

290 - 350kr

Japanske Midori Takada indtager Bremen Teater til en dobbeltkoncert med Wadada Leo Smith, Jakob Bro og Marcus Gilmore
——————————————
• Billetpris: 290 - 350kr
• Billetsalg: http://www.billetlugen.dk/noapp/event/19955173/...
• Døre: kl. 19
• Koncert: kl. 20
Tilmeld dig Bremen Teaters Nyhedsbrev:
https://www.brementeater.dk/nyhedsbrev
——————————————
Japanske Midori Takada er percussionist og ambient-pioner, der er kendt for sin spirituelle minimalisme, virtuose teknik og for at blande akustisk sensibilitet, improvisation og bevægelse. Hendes hovedværk er den stille revolution af et album, "Through The Looking Glass" fra 1981, genudgivet til stor international opmærksomhed i 2017, hvor traditionelle japanske og afrikanske percussionteknikker væves ind i et nyklassisk og ambient udtryk i samme kunstneriske åre som Steve Reich, Brian Eno, og Jon Hassell, og som lytter lader man sig forføre af de minimalistiske, meditative lydlandskaber.
Den nu 74-årige Takada er blevet kaldt “a true luminary in the world of ambient and experimental music” (Le Guess Who), “Ambient music legend” (The Guardian), og fik udmærkelsen “Best New Reissue” af Pitchfork, der placerede hendes musik i et “pantheon alongside Steve Reich's most notable works” – og så har Midori Takada et stærkt forhold til København, hvor hun spillede en af sine første koncerter med genudgivelsen af “Through The Looking Glass” ifm. Gong Tomorrow på Jazzhouse, har deltaget i Summer Sessions og startet en duo med Jakob Bro.
Wadada Leo Smith er en gigant i amerikansk musik, født i Mississippi i 1941, som blev bl.a. kendt som tidligt medlem af Chicagos AACM-bevægelse og ikke mindst som komponist, hvor han bl.a. har været nomineret til Pulitzer-prisen for sit storværk Ten Freedom Summers.
Trioen mødtes første gang i studiet i januar 2025 på Power Station (tidl. Avatar Studios) i New York, og at det slog gnister fra første møde kan mærkes på optagelsen fra denne session. På kommission fra Pierre Boulez Saal og De Singel har den danske guitarist Jakob Bro inviteret to store musikalske personligheder til udvalgte koncertsale i Europa for at forfine musikken fra deres første indspilning:
“Wadada er som en naturkraft, der kan bryde gennem alle de ‘rette’ og åbenlyse valg i musikken og føre en til parallelle lydverdener, hvor det, man troede, man vidste, ikke længere gælder. Han har tilsyneladende fundet en vej til den anden side - en kilde fyldt med mystik, kreativitet og skønhed,” siger Jakob Bro, der beskriver Marcus Gilmore som en “genial trommeslager og improvisator” med en blændende musikalsk forståelse fra både jazzen (Gilmores bedstefar er ingen ringere end Roy Haynes) og samtidsmusikken.
Marcus Gilmore har spillet med giganter inden for jazz, hiphop og avantgarde som fx. Chick Corea, Pharoah Sanders, Pat Metheny, Herbie Hancock, Mulatu Astatke, Roscoe Mitchell, Common, Thundercat, Flying Lotus, Queen Latifah, Black Thought, Zakir Hussain og Esperanza Spalding, samtidig med han har udforsket sin egen musik med alt fra soloprojekter til orkesterværker. Marcus Gilmore har ligeledes optrådt med Wadada Leo Smith, og han var en del af Jakob Bros band på Village Vanguard i 2024. Wadada Leo Smith har tidligere spillet med Jakob Bro i New York i kraft af deres samarbejde med trommeslageren Andrew Cyrille, men dette er første gang, de tre kan opleves sammen på en scene.
LINE-UP
Midori Takada (percussion m.m.)‍
Wadada Leo Smith (trompet)
Jakob Bro (guitar)
Marcus Gilmore (trommer)+ special guests: Joe Lovano & Thomas Morgan
LOVELAND MUSIC FESTIVAL 2025‍
Hvad sker der, når man samler et dusin af de førende danske musikere og internationale ikoner og sætter dem på en scene sammen for første gang? Det har Bremen Teater og Loveland Music sat sig for at undersøge, når den første udgave af Loveland Music Festival finder sted i København d. 10. -12. november 2025.
Over tre aftener - som alle rummer forskellige aspekter - bliver de medvirkende kastet ud et fælles og spontant musikalsk univers uden sikkerhedsnet for at skabe en berigende og berusende once-in-a-lifetime-oplevelse for både musikere og publikum.

This event has been added by Highpass contributors.

if you know that any of this information is out of date, please let us know.

Close